Kom og træn med os i Fussingø skov
Træner du ligesom os frem imod et udfordrende ultraløb med masser af højdemeter, så har du muligheden for at få en rigtig god træningsdag i bogen mandag den 20. maj 2024 (2. Pinsedag). Vi sætter en udfordrende runde på 3,2 km op i Fussingø skov, med nogle gode stigninger og som altid dejlig natur.
Info om eventet:
- 5 timer (man behøver ikke løbe 5 timer)
- Start 10:00 – 15:00
- Rundstrækning : 3,2 km
- Højdemeter pr omgang 167 meter
- Fuld opmærket rute
Vi kommer med sodavand, vand og hjemmebagt kage – og sætter en pavillon op man løber igennem på hver omgang, hvor man kan ligge sin egen energi. Der kommer også en tavle op, hvor man kan krydse runder af, hvis det kommer til at knibe med at huske det 🙂
Vi håber det hele kan skabe ramme for en god og hyggelig dag med trailløb, og med plads til en snak i trailsporet eller i pavillonen.
Prisen for at deltage er 50 kr, som går ubeskåret til vores Everesting indsamling, som du kan læse mere om her, og tilmelde dig vores indsamling
‘Den 8 juni 2024 deltager vi i Everesting 🗻 i en god sags tjeneste. Vi håber I vil hjælpe os med at samle ind til Læger uden grænser. Løbet er et nonprofit velgørenhedsløb, hvor alle indtægterne går ubeskåret til Læger Uden Grænser.’
Så kom til Fussingø og løb alle de runder du kan eller har lyst til sammen med os.
Søren & Maj-Britt