Regler

Reglerne for Fladbro Swimrun i korte træk

    • Der må anvendes hand paddles, pull buoy og liner

    • Det er ikke tilladt af anvende svømmefinner

    • Racebib bliver udleveret og skal bæres synligt udenpå våddragten hele tiden

    • Badehætte bliver udleveret og skal bæres synligt på alle svømmestræk

    • Deltagelse i stævnet sker på eget ansvar

Sikkerhed

Arrangører og frivillige vil overvåge svømning og har ret til at trække deltagere ud af eventet, hvis de vurdere deltagerens sikkerhed er i fare. Arrangørerne forbeholder sig retten til at ændre ruten eller indstille eventet af sikkerhedshensyn (ex i tordenvejr). Alt deltagelse i eventet sker på egen risiko, og gennem tilmeldingen tilkendegiver du, at du er personligt ansvarlig for eventuelle skader på dig selv eller din ejendom. 

Tilmelding

Tilmeldingsgebyret kan ikke tilbagebetales, men kan overføres til andet stævne. I tilfælde af aflysning fra løbsarrangørs side vil det fulde tilmeldingsgebyr bliver tilbagebetalt.

Svømning

Deltagerne skal bære synlig badehætte og racebib synligt under alle svømninger. Det er tilladt at bruge hand paddles, pull buoy og opdriftmateriale (maximale mål 32x30x15cm). Det er ikke tilladt at bruge svømmefinner. Svømmere der har brug for hjælp benytter nødfløjte, rækker arme i vejret eller på anden måde tilkalder sig opmærksomhed. Trækker du dig ud af eventet, har du pligt til at informerer løbsarrangørerne/nærmeste frivillige hjælpere. 

Løb

Løbsruten vil ikke være afspærret, så vis hensyn og udvis forsigtighed på pramdragerstien og i skoven – her vil du kunne møde andre løbere/cyklister/heste.

Affald

Medbringer du selv gels, så sørg for at smide affald i depoterne. Bortskaffelse af affald på ruten medfører diskvalifikation. Pas godt på naturen vi løber og svømmer i 🙂

Forebyggelse af infektioner i forbindelse med swimrun

Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse overvåger leptospirose i Danmark. I den anledning vil vi gerne informere om at leptospirose hos mennesker kan forsøges forebygges ved tildækning af eventuelle eksisterende eller opståede sår og ridser i huden med vandafvisende materiale, samt umiddelbart skift og vask af tøj (helst over 80 grader), der har været i kontakt med ferskvand, samt kloak- og spildevand. Samt endelig ved selv at bade i rent vand umiddelbart efter vandkontakten.

Vær særlig opmærksom på disse forholdsregler i perioder med større regnfald og/ eller kloakudslip/overløb samt i afgrænsede områder. Ligeledes bør man altid søge læge ved influenza-lignede symptomer 1-2 uger efter svømning i ferskvand. For yderligere info se fx;

https://www.ssi.dk/sygdomme-beredskab-og-forskning/sygdomsovervaagning/l/leptospirose-2017–2018, og

https://www.ssi.dk/aktuelt/nyhedsbreve/epi-nyt/2019/uge-4-5—2019.