Rutefremvisning og fællestræning

Er du nysgerrig efter at finde ud af hvad swimrun er, men i tvivl om hvordan man kan komme igang? Så kan du prøve ruten sammen med os, hvor vi fortæller om grundelementerne i swimrun, viser swimrun udstyr frem og giver gode tips. Vi tager jer med rundt på strækningen vi kører til Fladbro swimrun, hvor vi løber ialt 8 km og svømmer ialt 1500m . Alle er velkomne og det koster ikke noget at deltage. Du skal blot medbringe våddragt, løbesko, badehætte og svømmebriller. Ønsker du at låne en våddragt, har vi et antal testdragter, som vi låner ud (men send gerne en mail inden, så vi kan tage dragt med der passer i str.)

Forudsætning for at deltage er at du kan svømme 500 meter og løbe 3 km.

Er du mere rutineret har vi mulighed for at tilføje ekstra svømning og løbestræk på de efterfølgende runder, så vi lover alle kan blive udfordret.

Vi mødes ved parkeringspladsen ved Fladbro kro, Randersvej 75, 8920 Randers, på følgende datoer: Søndag den 21. Juli kl 10.00-12.00 og lørdag den 3. august kl 10.00-12.00

Program 

  • kl 10.00-10.30 Omklædning
  • kl 10.30-12.00 Fælles svømning og løb på rundstrækningen – vi samler op efter hver svømning ialt 3 gange, så du kan svømmer  og løbe i dit eget tempo.