Category Archives: Race report

Costa Brava swimrun 2018

Costa Brava swimrun…

Endelig! Efter måneders træning med utallige ture frem og tilbage i poolen i svømmehallen, løbeture ude i kulden, samt opslidning af løbebånd i fitness centeret, var tiden kommet til at starte swimrun sæsonen 2018.

I åt havde vi valgt at starte 3 uger senere end sidste år, da vi havde fået fortalt at Costa Brava swimrun, skulle være et fantastisk race og  endda var et Merit race til ötillö (et race hvor man kan samle points til verdens ranglisten) Så vores forhåbninger om et godt race var helt sikkert tilstede, da den totale distance på 41 km, med 7,3 km svømning og 33  km løb er noget som normalt passer os godt. Kortet over ruten var blevet studeret godt, og race strategien var lagt for en lang dag i Costa Brava.

Race day

Bussen køre til Castillo de Begur kl 6:00 præsis! Det var blevet sagt gang på gang på race briefingen dagen før, og alligevel er der altid nogen som kommer løbende efter bussen i sidste sekund – men vi var oppe 05.00 og klar til afgang 05.50 og det var stadigt mørkt udenfor.  Som de fleste swimrun races bliver der racet fra A til B, derfor skulle vi alle køres ud til Castillo de Begur, ca en lille times tid væk for Platja Dáro som var målområdet. Stemningen i bussen var spændt, og det var tydligt at det var mange rutinerede swimrunnere, som helt sikkert viste de ville få en lang og hård dag på kontoret.

5 minutter til start……

Med udsigt over byen og musik i højtalerne samt en top klar race speaker, stod vi klar ved startporten og klar til at løbe ud i det som skulle vise sig at blive en dag ud over det sædvandlige.

7:30 præsis gik starten og vi sprinter afsted i den store flok af swimrunnere, som slanger sig afsted ned mod første svømning. Løb..Svøm..Løb..Svøm..Løb..svøm også Kravl!!! Vi viste godt der var stigninger på ruten, men de mange små bjerge havde jeg ikke lige forudset. Efter ca halvanden time ramte dagens første længere løbetur – 6,7 km i den bagende sol som nu tydeligt kunne mærkes i neopren våddragten. Virkeligt svært, hårdt og stejlt trail løb på stier, (som jeg vil mene kun var for de allermest hardcore bjerggeder som lever på bjergskråninger langt oppe i Himalaya bjergene). Vi slæbte os afsted, trak os fremad i trærødder og måtte holde igen på klippesten for ikke at falde ud over skrænter og klippeskråninger. Meterne føles meget lange på dette tidspunkt, men op over stigninger kom vi, men kun for at løbe ned af en halsbrækkende bjergsider og op over en ny stigning… jooo Costa Brava swimrun levede allerede op til rygtet om at være et af de mest tekniske og hårdeste races.

Timerne gik stille og roligt og vi havde fundet ind i en god rytme. Vi var havnet i en lille gruppe på 3 hold som fulgtes godt ad, 1 Fransk, et svensk hold, også os. Halvvejs gemmen løbet begyndte det at blæse kraftigt op, og det som før havde været dejligt krystal klart vand at svømme i,  forvandlede sig til små bølgetoppe som hele tiden klaskede ind i hovedet på en når man så op for at orientere sig.  Det tager utroligt meget på kræfterne at skulle løfte overkroppen endnu højere op af vandet for at kunne orienter sig over bølgerne eller imellem dem, hvis man da bare kan få det til at passe… Efter ca 6:30 times race og begyndende træthed i kroppen, får vi at vide vi er nummer 6 i mixklassen og vi ved så, at vi faktisk gør det ok. Det giver et løft psykisk og vi knokler videre. Men når man køre på kanten og er presset, så skal der meget lidt til at slå en ud af kurs. I vores race planlægning havde vi regnet med et race på mellem 7 og 8 timer, (det var taget ud fra resultatet fra året før) og derfor havde vi kun medbragt et minimum af det nødvendlige energi iform af 4-6 gel, som skulle passe ind imellem de normale energi depoter. Men der var ikke gels i depoterne, og nu var vi 7 timer inde i racet og kunne ikke rigtig finde ud af hvorfor der stadigvæk var laaaaang hjem.

Negative tanker begynder at komme ind i hovedet når alting ikke spiller som det skal,  og jeg (søren) begyndte at føle kræfterne var ved at slippe op på svømningen som ellers er der vi har vores fordel. Når man så ovenikøbet bliver overhalet at et andet mix hold i vandet, skal der arbejdes hårdt oppe i hovedet. Maj-Britt var heldigvis stærk den dag i Costa Brava, og tog over alle de steder hun kunne.

Vi begyndte at kunne se en ende på en dag, som ikke havde forløbet helt som vi havde håbet på. 6 km før mål, lå de sidste 4 svømmestræk hvor vi havde forventet at vi kunne gøre en forskel, hvis vi lå i en gruppe og skulle trække væk. Men NEJ….. Hvor var det 1600 onde meter – det var svært at finde en rytme i svømmetagene mellem bølgerne og når kroppen er træt og brillerne dugger osv. Ja, så er det svært at finde overskud og jeg mig selv i at røbe FOR FAN?§)%#€%)# DA….ned i vandet, bare for at se og op sluge en masse vand fordi endnu en bølge var rullet hen over os. Det franske mix hold vi havde fulgtes med nogle gange i løbet at dagen, havde siddet total

opgivende i det sidste depot ca 9 km fra mål, underafkølet og slidt op af svømningen og havde derfor måtte opgive at fuldføre. Det rykkede os op som nummer 8 i mix og da vores mål før dagen havde være top 10 i mix, dag det nok til at samle de sidste kræfter ind mod mål.

10 timer og 4 min….

Det var tiden det tog os at nå målstregen i Costa Brava swimrun. Den totale distance på 41 km var vist taget ud af det blå, for vores ure viste 47 km i alt. 8.8 km svømning og 39 km løb og over 2500 højdemeter. Der var nok en grund til energien ikke ragte. Men selv om alt føles som at have arbejdet imod os det meste at dagen, er det altid en kæmpe glæde at løbe over målstregen og sige til sin makker; ‘Kæft hvor er du sej og god, vi gjorde det sgu igen.’

Hvis der sidder nogen derude og tænker, det der lyder bare for fedt og en udfordning for mig, så grib chancen for et fantastisk race i nogle helt unikke  og smukke omgivelser.

Søren & Maj-Britt, Team swimrunners™