All posts by admin

Costa Brava swimrun 2018

Costa Brava swimrun…

Endelig! Efter måneders træning med utallige ture frem og tilbage i poolen i svømmehallen, løbeture ude i kulden, samt opslidning af løbebånd i fitness centeret, var tiden kommet til at starte swimrun sæsonen 2018.

I åt havde vi valgt at starte 3 uger senere end sidste år, da vi havde fået fortalt at Costa Brava swimrun, skulle være et fantastisk race og  endda var et Merit race til ötillö (et race hvor man kan samle points til verdens ranglisten) Så vores forhåbninger om et godt race var helt sikkert tilstede, da den totale distance på 41 km, med 7,3 km svømning og 33  km løb er noget som normalt passer os godt. Kortet over ruten var blevet studeret godt, og race strategien var lagt for en lang dag i Costa Brava.

Race day

Bussen køre til Castillo de Begur kl 6:00 præsis! Det var blevet sagt gang på gang på race briefingen dagen før, og alligevel er der altid nogen som kommer løbende efter bussen i sidste sekund – men vi var oppe 05.00 og klar til afgang 05.50 og det var stadigt mørkt udenfor.  Som de fleste swimrun races bliver der racet fra A til B, derfor skulle vi alle køres ud til Castillo de Begur, ca en lille times tid væk for Platja Dáro som var målområdet. Stemningen i bussen var spændt, og det var tydligt at det var mange rutinerede swimrunnere, som helt sikkert viste de ville få en lang og hård dag på kontoret.

5 minutter til start……

Med udsigt over byen og musik i højtalerne samt en top klar race speaker, stod vi klar ved startporten og klar til at løbe ud i det som skulle vise sig at blive en dag ud over det sædvandlige.

7:30 præsis gik starten og vi sprinter afsted i den store flok af swimrunnere, som slanger sig afsted ned mod første svømning. Løb..Svøm..Løb..Svøm..Løb..svøm også Kravl!!! Vi viste godt der var stigninger på ruten, men de mange små bjerge havde jeg ikke lige forudset. Efter ca halvanden time ramte dagens første længere løbetur – 6,7 km i den bagende sol som nu tydeligt kunne mærkes i neopren våddragten. Virkeligt svært, hårdt og stejlt trail løb på stier, (som jeg vil mene kun var for de allermest hardcore bjerggeder som lever på bjergskråninger langt oppe i Himalaya bjergene). Vi slæbte os afsted, trak os fremad i trærødder og måtte holde igen på klippesten for ikke at falde ud over skrænter og klippeskråninger. Meterne føles meget lange på dette tidspunkt, men op over stigninger kom vi, men kun for at løbe ned af en halsbrækkende bjergsider og op over en ny stigning… jooo Costa Brava swimrun levede allerede op til rygtet om at være et af de mest tekniske og hårdeste races.

Timerne gik stille og roligt og vi havde fundet ind i en god rytme. Vi var havnet i en lille gruppe på 3 hold som fulgtes godt ad, 1 Fransk, et svensk hold, også os. Halvvejs gemmen løbet begyndte det at blæse kraftigt op, og det som før havde været dejligt krystal klart vand at svømme i,  forvandlede sig til små bølgetoppe som hele tiden klaskede ind i hovedet på en når man så op for at orientere sig.  Det tager utroligt meget på kræfterne at skulle løfte overkroppen endnu højere op af vandet for at kunne orienter sig over bølgerne eller imellem dem, hvis man da bare kan få det til at passe… Efter ca 6:30 times race og begyndende træthed i kroppen, får vi at vide vi er nummer 6 i mixklassen og vi ved så, at vi faktisk gør det ok. Det giver et løft psykisk og vi knokler videre. Men når man køre på kanten og er presset, så skal der meget lidt til at slå en ud af kurs. I vores race planlægning havde vi regnet med et race på mellem 7 og 8 timer, (det var taget ud fra resultatet fra året før) og derfor havde vi kun medbragt et minimum af det nødvendlige energi iform af 4-6 gel, som skulle passe ind imellem de normale energi depoter. Men der var ikke gels i depoterne, og nu var vi 7 timer inde i racet og kunne ikke rigtig finde ud af hvorfor der stadigvæk var laaaaang hjem.

Negative tanker begynder at komme ind i hovedet når alting ikke spiller som det skal,  og jeg (søren) begyndte at føle kræfterne var ved at slippe op på svømningen som ellers er der vi har vores fordel. Når man så ovenikøbet bliver overhalet at et andet mix hold i vandet, skal der arbejdes hårdt oppe i hovedet. Maj-Britt var heldigvis stærk den dag i Costa Brava, og tog over alle de steder hun kunne.

Vi begyndte at kunne se en ende på en dag, som ikke havde forløbet helt som vi havde håbet på. 6 km før mål, lå de sidste 4 svømmestræk hvor vi havde forventet at vi kunne gøre en forskel, hvis vi lå i en gruppe og skulle trække væk. Men NEJ….. Hvor var det 1600 onde meter – det var svært at finde en rytme i svømmetagene mellem bølgerne og når kroppen er træt og brillerne dugger osv. Ja, så er det svært at finde overskud og jeg mig selv i at røbe FOR FAN?§)%#€%)# DA….ned i vandet, bare for at se og op sluge en masse vand fordi endnu en bølge var rullet hen over os. Det franske mix hold vi havde fulgtes med nogle gange i løbet at dagen, havde siddet total

opgivende i det sidste depot ca 9 km fra mål, underafkølet og slidt op af svømningen og havde derfor måtte opgive at fuldføre. Det rykkede os op som nummer 8 i mix og da vores mål før dagen havde være top 10 i mix, dag det nok til at samle de sidste kræfter ind mod mål.

10 timer og 4 min….

Det var tiden det tog os at nå målstregen i Costa Brava swimrun. Den totale distance på 41 km var vist taget ud af det blå, for vores ure viste 47 km i alt. 8.8 km svømning og 39 km løb og over 2500 højdemeter. Der var nok en grund til energien ikke ragte. Men selv om alt føles som at have arbejdet imod os det meste at dagen, er det altid en kæmpe glæde at løbe over målstregen og sige til sin makker; ‘Kæft hvor er du sej og god, vi gjorde det sgu igen.’

Hvis der sidder nogen derude og tænker, det der lyder bare for fedt og en udfordning for mig, så grib chancen for et fantastisk race i nogle helt unikke  og smukke omgivelser.

Søren & Maj-Britt, Team swimrunners™

 

 

Fællestræning ved Fladbro

Er du til trailløb eller open water svømning og kunne tænke dig at udfordre dig selv på begge dele, så har du muligheden her.

Vi vil fra Tirsdag den 19/6 starte op med swimrun træning for ALLE ved Fladbro Kro/Nørreå. Træningen vil foregå på den måde at vi løber runder af 300 meter svømning i Gudenåen (med strømmen)(der vil også være mulighed for at gå op af vandet efter 160 meter) , samt 1,3 km løb op langs trækstien og et lille stykke skov, inden vi er tilbage ved p-pladsen ved Fladbro kro og kan gå i vandet igen.

Træningen vil forgå fra kl 17:30, og der vil vi (Søren Engholm & Maj-Britt Klok) kunne besvare eventuelle spørgsmål om svimrun, udstyr, mm. inden vi starter – træningen vil afsluttes kl 19:30.

Træningen er for alle – det eneste du skal kunne er at svømme 200 meter (bryst eller crawl)  og så skal du kunne løbe 3 km (tempo er underordnet). I swimrun kører man stort set altid i teams på 2 personer. Men det er helt op til dig om du vil køre solo, eller være sammen i team af 2 persomer.

Som nævnt vil der være mulighed for at stille spørgsmål og kigge på swimrun udstyr fra kl 17:30 til kl 18. Herefter starter vi FÆLLES på 1 omgang, så alle ved hvor vi svømmer til og hvor vi løber hen – vi vil også sætte små flag op langs ruten, så ingen er i tvivl om hvor ruten er). Har du allerede har været med på vores swimrun fællestræninger og/eller prøvet swimrun før, så er det helt ok, at møde op omklædt til start kl 18.

Det er helt op til den enkelte deltager hvor mange omgange/runder man vil køre og i hvilket tempo. Der er bænke og fin mulighed for at sidde ved bredden af åen og se på de andre deltagere. Vi kører på i 1 time og 30 min, og der vil de fleste kunne nå et sted mellem 3 og 8 omgange, og en total distance på 600m/3,9km og 2100m/10,4km henholdsvis samlet svømning og løb.

Hvad skal du bruge til træningen:

  • En våddragt (tri dragt, swimrun dragt, neopren shorts + top).

“i swimrun løber vi i våddragten og den tages aldrig af”

  • Et par løbesko (ingen grund til at  investere  i de nyeste swimrun sko på markedet, til at starte med, kan et par gamle løbesko sagtens bruges.)

“i swimrun svømmer vi med skoene på”

  • Et par svømme briller.
  • Et par strømper (der kommer småsten ned i skoene på løbeturen og det kan godt være træls med bare tæer i skoene. (vi taler af erfaring )
  • En swimcap (for en sikkerhedsskyld svømmer vi altid med en farvet swimcap, så vi kan ses  i vandet)

Hvis du vil prøve at svømme med pull buoy og hand paddles (som vi gør i swimrun) kan du selvfølgelig også medbringe dette – vi har også testudstyr som kan lånes.

Vi håber meget du kunne have lyst til at deltage, for vi elsker swimrun og håber at vi kan blive ligeså mange swimrunnere i Danmark som resten af skandinavien og Europa.

Tidspunkt: Tirsdag den 19. juni kl 17.30-19.30

Sted: Fladbro, Randersvej 75, Stevnstrup

Tilmelding og spørgsmål sendes til: admin@swimrunners-tm.com 

Team SWIMRUNNERS™  swimrun sæson 2018

Team SWIMRUNNERS™  swimrun sæson har været igang længe, ja faktisk blev det kun til 1 1/2 måneds pause efter 2017 sidste race i Tyskland i starten af oktober. Så siden midten at december er der blevet svømmet hundredevis af baner i poolen i vores lokale svømmehal, mens løbebåndene er blevet flittigt brugt i samme periode. Vi vil rigtig gerne forsøge at få en noget bedre sæson end i 2017 – som faktisk ikke blev helt som vi havde håbet på grund af skader og sygdom.

At planlægge en swimrun sæson kræver man sætter sig ind i mange ting; hvilke ruter passer godt til ens hold, om man vil forsøge at lave points til ötillö world ranking, hvor mange dage og penge man vil bruge på det, om der er steder og races man gerne vil opleve. Også skal familien også lige være med på man rejser rundt og slider sig selv helt op, for fornøjelsen og oplevelsernes skyld.

Vores 2018 sæson var allerede planlagt godt og vel midt i januar, men kun til og med august måned, for ligesom rigtig mange andre swimrunnere rundt om i hele verden, ventede også vi på svar på offentliggørelsen af de udvalgte teams der havde kvalificeret sig til ötillö swimrun world championchip 2018. Det svar kom midt i februar. Yes… endnu engang får vi muligheden for at udfordre os selv,  og mange af verdens bedste swimrun teams i det ultimative swimrun stævne. Så med billetten til VM i hus, kunne vi gøre race planen færdig til et forhåbentligt super fedt og hårdt swimrun år. Her er en lille oversigt over hvordan swimrun sæson kommer til at se ud….

22/4-18 swimrun Costa Brava, Spanien
( total distance 41 km. 33,7 km løb og 7,3 km svømning.

6/5-18 Bin swimrun, Marocco
( total distance 33,1 km. 23,7 km løb og 7,4 km svømning)

23/6-18 swimrun Cöte-Vermeille, Frankrig.
(total distance 63,3 km. 54,7 løb og 8,7 svømning)

29/7-18 Swimrun Bologna, Italien
(total distance 40 km. 34 km løb og 6 km svømning)

3/9-18 ötillö world championchip, Sverige.
(total distance 75 km 65 km løb og 10 km svømning)

30/9-18 Swimrun 1000Lakes, Tyskland
(total distance 41,3 km. 33,8 km løb og 7,5 km svømning)

Så som I kan se, så venter der team swimrunners-tm en masse fantastiske oplevelser med store swimrun races i den kommende tid.
Vi håber meget i har lyst til at følge med her på siden. Der vil komme race rapports og billeder fra de forskellige races så hurtigt vi kan få det lavet.

Maj-Britt og Søren
Team SWIMRUNNERS™

Photo credit: Ötillö/Xterra Nordic